Guide til bæredygtig tøj hos Porte á Gauche - PAG STUDIO

Guide til bæredygtig tøj hos Porte á Gauche

Guide til bæredygtig tøj hos Porte á Gauche

Shop bæredygtigt tøj lokalt 

Når vi ser på den klassiske modebranche, kan der være en opfattelse af en køb-og-smid-ud-kultur. Man skal altid have det sidste nye fashion, trends ændre sig hele tiden, og før i tiden var der en konsensus om, at man kun kunne have en kjole på til fest, en gang og så var den brugt.

Heldigvis blæser der nye, grønne vinde i den danske og internationale modebranche.

I Porte á Gauche er vi glade for at samarbejde med mærker, der er med til at ændre den opfattelse. Vi tror på at hvis man køber kvalitet, så holder tøjet også længere. Hvis du køber tøj der passer, så kan det bruges mange gange, og du skal bare lære hvordan du sammensætter og styler det på en ny måde. 

Styling og sammensætning er vigtigt, og hvis du har en flot kjole, kan du sagtens bruge den mere end en gang. Den skal bare sammensættes med noget andet, til næste fest eller på en helt ny måde til hverdag.

Bæredygtigheden vinder ind i flere og flere områder af vores liv, og derfor er det for Karina, som stylist og tøjelsker, en fornøjelse at opleve hvordan moden er ved at komme godt med også. Mange danske brands tænker bæredygtighed ind i deres kollektioner, og her hos Porte á Gauche er vi stolte af, at forhandle brands der tager sit grønne ansvar alvorligt. 

Måske spiser du allerede økologisk, begrænser dit plastikforbrug og sortere dit affald, men hvad skal du gøre hvis du også gerne vi iføre dig bæredygtig mode? I dette blogindlæg vil vi prøve at guide dig igennem hvilke bæredygtige valg, du som forbruger og modelsker kan tage, når du shopper hos Porte á Gauche.

Men hvad betyder bæredygtig tøj for os? Hos Porte á Gauche samarbejder vi med en række bæredygtige mærker, Tomorrow, Sissel Edelbo, ETUI og Kenzina, som alle repræsenterer noget positivt for os. Ligeledes har vi et tæt samarbejde med Six Ámes og Dante6, der arbejder ihærdigt på at finde flere bæredygtige materialer til fremtidige kollektioner. Eksempelvis har Dante6 tidligere anvendt materialer som var fremstillet af plastikflasker, hvilket vi synes er rigtig spændende.

Vi sætter pris på at brands tager et aktivt valg om at tage deres ansvar alvorligt og vægte bæredygtighed højt. Om det er at bruge genanvendelige materialer, mindre vand i produktionen eller støtte en lokalbefolkning til at iværksætte, så mener vi at bæredygtighed er fremtiden og den vil vi gerne være en del af. 

Vi prøver at tilbyde produkter, som hjælper dig som forbruger til at tage et valg der, ikke kun er godt for dig, men også for planeten.  

Bæredygtige bukser - Nye jeans med god samvittighed

Ifølge flere eksperter er jeans en af de største syndere i miljøet. Der bruges mellem 8.-10.000 liter vand til produktion af bare ét par almindelige jeans og den blå farve der bruges til at farve jeans blå, er meget miljøskadelig. Produktionen af den blå farve involverer nemlig tungmetaller, kemikalier og meget syreaffald. Hvilket desværre står i stor kontrast til vores ønske om at leve på en måde, hvorpå vi kan beskytte vores jord. Heldigvis bliver der hele tiden taget nye tiltag, så jeans kan produceres på en mere bæredygtig måde.

Det danske jeans-mærke Tomorrow, er både certificeret med det eftertragtede svanemærke og EU-Miljømærket hvilket betyder, at alle led i sourcing, produktionen og fremstillingen opfylder de høje krav, der bliver stillet til certificeringen. Stoffet til Tomorrow jeans bliver produceret med 30% mindre energi, 30% færre kemikalier og 40% mindre vand, end normale jeans. Du kan dermed gå i deres denimdesign med god og grøn samvittighed. 

Så, bare fordi at jeans er en af de største syndere i bæredygtig mode, så behøver du ikke stoppe med at gå i jeans. Hvis du tænker bæredygtigheden ind her, gør du ikke kun noget godt for dig selv, men også for miljøet.

 

Tag’ din taske med ind i fremtiden

Hvis du er lidt ligesom mange kvinder, kan det at finde en perfekt taske godt være en udfordring.  Vi kender det alle, at dem vi har, er for store, for små, forkert farve eller bare ikke helt rigtig. Hvis man ofte skal skifte sin taske ud, og man måske falder i den fælde, hvor man køber flere billigere tasker, for at have noget at skifte med, ender man hurtigt med at have skabet fyldt med ting der ikke bliver brugt. Og i sidste ende er det både spild af penge, men også spild af ressourcer. Derfor anbefaler vi altid, at man finder den taske man drømmer om, og så køber en der er i god kvalitet.

Hos Porte á Gauche forhandler vi de to fantastiske bæredygtige mærker ETUI og Kenzina.

ETUI er skabt af Frederikke Winther, som tager vintage tøj og laver det om til smukke tasker. Frederikke har tidligere været ansat her i Porte á Gauche inden hun startede sit eventyr med ETUI. Hun bruger tekstil der er kasseret, f.eks. gamle herrer skjorter, og syr det om til unikke tasker. Taskerne er af god kvalitet og her er der mulighed for at få en taske der opfylder dine behov, samtidig med at bæredygtighed spiller en stor rolle. 

Hos Kenzina, et af vores andre taske mærker, tager bæredygtigheden en anden form. De luksuriøse tasker og punge er håndlavede i Senegal af lokale håndværkere. Taskerne er lavet af skind, og krybdyrene bliver fanget af lokale jægere i Senegal. Brandet er CITES certificeret, en garanti for at dyrene ikke er udrydningstruet. Taskerne er super god kvalitet, som er nøje udvalgt af grundlæggeren Louise Brodersen, der selv har en tæt forbindelse til Senegal. Taskeproduktionen er med til at skabe økonomi og produktion hos lokale erhvervsdrivende i Senegal, og vi er stolte af, at sælge tasker som støtter lokalbefolkningen.

Hos Porte á Gauche har vi et bredt udvalg af tasker, som hver især er i et unikt design og af god kvalitet. Hvis du passer ordenligt på din taske, holder den i mange mange år. Så behøver du ikke længere at shoppe rundt efter en ny taske til hvert nyt outfit. Ved at købe god kvalitet, sparer du både penge og skabsplads i længden.

Smid brug-og-smid-væk-kultur ud

Et af Karinas råd, som hun giver i mange sammenhæng, er at gennemgå dit skab, og hvordan hænger det sammen med bæredygtigt tøj, tænker du måske. Brug en søndag på at ”lege” med dit skab, prøv dit tøj af i forskellige konstellationer og se hvad der passer, ikke passer og hvad du kan lide, samt hvad du reelt mangler.

Det duer nemlig ikke at klat-købe og det er ofte de spontane køb, der bliver brugt en enkelt gang og ender bagerst i skabet. Hvis du kun bruger dit tøj en gang eller køber billigt fordi det skal gå stærkt, så går det bæredygtige element hurtigt af. Hvis du gennemgår dit skab, så du ved præcis hvad du har og hvad du mangler, bliver shopping oplevelsen meget bedre, du sparer tid og penge ved, at vide hvad du vil have. Du får også en større sammenhæng i din garderobe når du har et overblik. 

Hvis du spise økologisk og sortere plastik, hvorfor ikke også tænke bæredygtigheden og miljøet ind i dit tøjvalg?

Når du så har gennemgået dit skab, og der er tøj som ikke længere kan bruges, har du masser’ muligheder for at komme af med det på en bæredygtig måde. Overalt i Danmark findes der genbrugscontainere, hvor det afleverede tøj enten bliver solgt som det er, eller hvor tøjfibrene bliver genanvendt. En anden mulighed er at, der måske er nogen i dit netværk, som kan bruge tøjet, forudsat, at det ikke er ødelagt eller helt slidt. Du kan også sælge det online, og i secondhand butikker, hvis du køber kvalitet, er der også større chance for, at få lidt penge ud af det, når det skal videre.

Er du derimod ferm med en nål, kan du også sy eksempelvis en kjole om til en nederdel, det er kun fantasien der sætter grænser. Et eksempel på et mærke der upcycler tøj, er Sissel Edelbo, de tager gamle sarier fra Indien og skaber smukke kimonoer, kjoler osv. har du mod på det, kan du jo prøve om noget af dit gamle tøj, kan upcycles.

 Uanset hvordan du vælger at komme af med det tøj du ikke længere bruger, er det en god ide at tænke det genanvendelige perspektiv ind.

Karinas 3 tips til mere bæredygtig tøj 

  1. Køb tøj i god kvalitet. Det holder længere og er lettere at genbruge eller sælge videre, hvis du en dag ikke længere kan bruge det.

 

  1. Køb lokalt og støt design, der produceres i Danmark eller i EU. Se også efter mærker der tager sit ansvar om bæredygtig mode alvorligt, det er ikke kun godt for dig, men også for vores planet.

 

  1. Tekstilpleje er en stor del af at leve bæredygtigt. Vask dit tøj mindre og luft det i stedet eller frisk det op ved at dampe det med en af vores steamere. Det slides mindre og ofte er vask af jeans og uld helt overflødigt. Læs mere om tekstil pleje her.

 

Som altid er Karina parat til at hjælpe med råd og vejledning, hvis du trænger til fornyelse af garderoben. Du kan bestille tid til en privat session i butikken via hjemmesiden eller på en mail til Karina, hvis du gerne vil have hendes fulde opmærksomhed og målrettet shoppe nyt til enhver anledning.